Om LAG-ordningen

Tilskuddet til driften af LAG Fanø-Varde ydes af EU i henhold til bilag II og III i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/129.

LAG-ordningen giver støtte til projekter, der skaber liv og vækst i landdistrikterne. Vi støtter kun projekter med et totalbudget på mere end 100.000 kr. LAG kan støtte med op til 50 % af de projektrelaterede udgifter.

Hvilke projekttyper kan få støtte under LAG-ordningen?

Projekterne skal bidrage til at nå de overordnede hovedmålsætninger om at

  1. fremme erhvervsudvikling (erhvervsprojekter)
  2. forbedre rammevilkårene i landdistrikterne (almennyttige projekter)

Hvad skal du leve op til for at få LAG-midler?

Det er vigtigt, at du sætter dig ind i de specifikke regler for LAG-ordningen, inden du går i gang med at skrive din ansøgning.

Læs vejledningen her

Klik her for at se hvilke bilag, der skal være klar for at indsende en fuld oplyst ansøgning

Hvordan vælger vi, hvilke projekter der skal have støtte?

LAG Fanø-Varde har vedtaget foreningens udviklingsstrategi, som har følgende vision for perioden 2023-3027:

Yngre, grønnere og aktive lokalsamfund i balance

Dit projekt skal leve op til mindst ét af de tre indsatsområder:

  1. Grønne lokalsamfund
  2. Bæredygtig og stedbunden turisme som gavner lokalsamfundet
  3. Et godt hverdagsliv med fokus på unge og børnefamilier

Plan- og Landdistriktsstyrelsen har fastlagt nedenstående 9 prioriteringskriterier:

LAG Fanø-Varde lægger særlig vægt på kriterie 1, 6 og 8 og vægter de ansøgninger højst, som lever op til disse 3 kriterier.

1. Projektets relevans i forhold til udviklingsstrategien og de overordnede mål og fokusområder for ordningen.
Hjælpespørgsmål: Ligger projektet inden for aktionsgruppens udviklingsstrategi og inden for ordningen jf. bekendtgørelsen?

2. Projektbeskrivelse
Hjælpespørgsmål: Hvordan er helhedsindtrykket af projektet, er det et godt projekt? Giver projektbeskrivelsen en god forståelse af projektet og fremgår projektets formål, aktiviteter, tidsplan, budget, mv. af ansøgningen?

3. Er projektet fuldt oplyst?
Hjælpespørgsmål: Er projektet fuldt oplyst? Er der tilbud på relevante udgifter, har projektet de relevante tilladelser, lejekontrakt, mv. Foreligger der en god forretningsplan og driftsbudget gældende for erhvervsprojekter?

4. Projektansøgers kapacitet og økonomiske ansvarlighed
Hjælpespørgsmål: Er ansøger troværdig og i stand til at gennemføre et LAG projekt? Har ansøger de nødvendige administrative og økonomiske ressourcer?

5. Lokal forankring og samarbejde
Hjælpespørgsmål: Er projektet forankret i lokalsamfundet, fx ved brug af lokale ressourcer og netværk? Skaber projektet nye netværk i lokalområdet? Skaber projektet nye formelle samarbejder? Er samarbejdspartnerne relevante? Vil de styrke området og projektet?

6. Nyhedsværdi og innovation
Hjælpespørgsmål: Skaber eller anvender projektet ny viden eller kendt viden på nye måder. Tilfører projektet nyskabende elementer som fx nye produkter, nye processer, nye sociale/kulturelle tilbud etc. til vores område?

7. Projektets levedygtighed
Hjælpespørgsmål: Har projektet et længerevarende perspektiv, og er det levedygtigt efter projektperiodens afslutning? Kan projektet opretholdes i de krævede 3 eller 5 år efter udbetaling?

8. Gør aktionsgruppens midler en forskel (kritisk kapital)
Hjælpespørgsmål: Vil aktionsgruppens midler gøre en forskel ift. at realisere projektet? Vil projektet blive til noget uden støtte? Realiseres projektet hurtigere med midler fra aktionsgruppen? Bliver projektet bedre/større?

9. Projektets effekt
Hjælpespørgsmål: Er de forventede effekter af projektet tilfredsstillende og realistiske?

BEMÆRK: Udover de 9 prioriteringskriterier fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen lægger bestyrelsen for LAG Fanø-Varde også vægt på projektets relevans i forhold til de 3 indsatsområder:

– grønne lokalsamfund

– Bæredygtig og stedbunden turisme som gavner lokalsamfundet

– Et godt hverdagsliv med fokus på unge og børnefamilier

LAG Fanø-Varde har vedtaget en procedure for tildeling af LAG-midler

Læs proceduren her

Vær opmærksom på:
Når du sender en ansøgning, et udkast til ansøgning eller andre dokumenter til LAG Fanø-Varde, indsender du også dine personoplysninger.  Ved at sende dette til os giver du samtidig samtykke til, at vi opbevarer og behandler disse personoplysninger. Vi videregiver ikke personoplysninger til tredjepart. 

Nyttige dokumenter / links

Som potentiel ansøger er det en god idé at læse i vores udviklingsstrategi.

I projektvejledningen fra Plan- og Landdistriktsstyrelsen kan du se de specifikke regler for LAG-ordningen.

Skip to content